Jakob Svendsen
Velkommen til et af de vigtigste steder på hele internettet.
Dette er præcist siden hvor du vil finde den rette kombination af spørgsmål, svar, (en sjælden gang:
svar på spørgsmål), underholdning/entertainment, smarte råd, spaß, intlktuel læsning og
informationsrig info.
Alt sammen holdt i et ungt og vakst sprog - naturligvis for at lefle for en stadigt yngere (og i øvrigt mere uvorn) ungdom. Det hele vil endvidere være bygget om en solid kerne af grammatiske stave og kommafejl tilsat parenteser ad libitum (eller hvor jeg lige synes de passer ind)
Jeg laver stand up, og rimelige spørgsmål i den sammenhæng kunne være: "og hvad så?" eller "Hvorfor?" (eller måske specielt: "Fint, men behøver det gå ud over mig?")
Det er alle gode spørgsmål og jeg er sikker på der findes gode svar til dem, men lad os komme
tilbage til det væsentlige: nemlig, at jeg laver stand up.
Lad os nemlig antage følgende: Du står just og skal stå for at stå for et
arrangement (lad os fx. antage det er Bill Clintons besøg i DK, men det kunne være noget andet) og til dette
arrangement kunne du godt tænke dig at der var noget underholdning. Noget der kombinerer fortyllende magi,
storslået tigerdressur og akademisk forelæsning/kokkerier. Midt i denne situation kommer du til at tænke på
"Er der ikke nogen jeg kunne Bestille til Optræden med Ordentlig Kanon Entertainment?" (Herefter for
nemheds skyld forkortet "booke")
Nu kommer en vigtig pointe: Du kan (og er utrolig velkommen til at) få mig ud og lave stand up.
Sådan! - så er det sagt. Du er meget velkommen til at booke mig!
Måske burde jeg have et slags slogan: "Til hverdag og andet - er Jakob blandet (og salt og
syrligt)" - Nå, måske burde jeg ikke have et slogan.
Her kan du se hvordan du booker mig, og du kan se min kalender.



