Skal jeg? Jeg burde nok lade være! Men jeg kunne jo lige... På den anden side, hvem hører efter? Jo, gør det nu bare! Ja, jeg kaster mig hovedkulds ud i det, og skriver en politisk(-agtig) kommentar!
"Hvad skal nu det til for?" tænker du nok. Sko bliv ved din hest! Og jo du har jo så inderligt ret. Jeg burde holde mig til at skrive noget om det jeg ved noget om. På den anden side ville det blive så kedelig en blog, og så spændende er naturskifer alligevel heller ikke. (Jeg må hellere for god ordens skyld sige at jeg jo ikke ved en hujende kanin om naturskifer - undskuld, jeg syntes bare det lød sjovt)

Konsekvens - for nogle nok bedst kendt som den anden halvdel af legen "Sandhed eller Konsekvens", et valg som i folkeskolen betød at man skulle smage på Ingers tandbøjle, eller ringe på hos naboen og spørge om de havde grisetæer. Alt i alt stille roligt, og vel nærmest sjovt (og af en eller anden grund tihvertifald bedre end i sandhed (!!!) at skulle svare på hvem fra klassen man kunne li)

Men tænk nu hvis man troede at dette var alt hvad "konsekvens" havde at byde på. Tænk hvis man troede konsekvens kun kom i det øjeblik man valgte det. Det er imidlertid ikke tilfældet! Faktisk kan konsekvens komme på de mærkværdigste tidspunkter. Et tænkt eksempel: Du hygger dig med nogen venner med at smide brosten, kanonslag og malingbomber efter politiet, pludselig kommer konsekvens ind (bemærk at du ikke har valgt det frem for fx. sandhed) og den betjent du kastede efter, tager hårdt fat i din arm og siger du skal sætte dig ned. Selvom du 2talt seriøst havde sat dig hvis han nu bare igen igen havde gidet spørge pænt, a'mar!. Sådan kan konsekvens også virke: hårdt fat i armen - ak dog ak dog!

Jeg vil ikke fortælle om hvorvidt jeg synes Faderhuset burde sælge ungeren, eller om det ville være analogt til at forhandle med terrorister. Det jeg vil er, at opfordre mødre til, når deres poder siger: "Nuvel moder, jeg drager nu ind og kaster med brosten mod ordensmagten", at respondere: "Meget vel, men husk at de ting vi gør kan have konsekvenser - kort sagt: jeg vil ikke høre noget tudefjæs hvis en betjent tager hårdt fat i din arm!"

Der er utroligt mange ting jeg ikke forstår, jeg nævner i flæng: Curling, Sukat, Hvordan man får sig selv til at kaste en brosten mod et andet menneske, Hvorfor det for nogle mennesker giver mening at smadre McDonalds under en demonstration mod at ungdomshuset skal ryddes, Hvorfor man medbringer hjelme, molotov cocktails og brosten til en fredelig demonstration, Hvordan i alverden det skulle kunne frembringe sympati at smadre butikker og privatpersoners cykler og biler.. Nåh jo, og Bridge, det forstår jeg heller ikke.

Og jeg forstår ikke hvorfor man føler man har lov til - først at kaste med brosten mod en betjent (vel med den hensigt at han skal komme til skade)- for derefter at klynke over at "pansersvinet faktisk tog hårdt fat i min arm, så det serjøzt gjorde naller". Ej heller forstår jeg hvorfor man dagen efter skal læse udtalelser som fx.:

Ja til forskellighed! Ja til mangfoldighed! Ja til at der er plads til os alle sammen! Men hvorfor vil du risikere at du var skyld i at en far ikke kan holde jul med sin familie fordi han blev ramt af en brosten eller et kanonslag mens han passede sit job som betjent?...

Hmm.. måske er det her politisk kommentar-halløj alligevel ikke rigtig noget for mig. Der er for meget jeg ikke forstår, og hvad har du lært ved at læse dig gennem dette indlæg? Havde jeg en smuk pointe? Er vores fælles liv og færden blevet bedre? Næh.. Oh well, tilbage til mine naturskifer-studier