Jeg er til! Jeg findes! Jeg er!
Jeg har just for nylig erfaret at jeg læses. Der er faktisk personer der læser denne blog (pt. hvert fald én). Thi: Vedkommende vidste hvad sidste nye blogindlæg var. Dermed vil jeg slutte fra dette specialtilfælde at min blog bliver læst. Tillykke Jakob.
Faktisk kunne man vel argumentere for, at det at du lige nu sidder og læser dette også er et bevis herfor, men mens jeg skriver dette er det jo ikke givet at det vil blive læst, men når du læser det vil det jo blive læst. Men hvad hvis nu du slet ikke er til? Eller du slet ikke læser dette? Men det gør du jo.. for prøv lige at tænke på det, ellers ville du jo ikke læse det, vel? Hvis man faktisk tænker over det ik', så er det jo faktisk at jeg kan forudsige fremtiden. For jeg kan jo li'som bare sige "Du vil læse dette" - og så gør du det.
Faktisk er det det samme som hvis du rejser tilbage i tiden ik'os, og så sagde vi jo du slog din fars kæledyr ihjel, så er det jo nok ikke lige sikkert din far vil give dig lov til at have kæledyr når du havde gjort det mod ham, vel? I virkeligheden også ret strengt at gøre!
Så fik vi det på plads!
Hvad betyder den nylige/fremtidige overdådige nærmest hysteriske interesse for denne blog? - Det umiddelbare svar må være: "alt eller intet". Efter man så har givet det umiddelbare intetsigende svar (som man jo bare giver for at få mere tid til at tænke over et rigtigt svar) må man konkludere at det giver en masse forpligtelser. Ja, vel nærmest ansvar! Ansvar for at der ikke bliver skrevet vrøvl på siden. Ansvar for at siden bliver regelmæssigt opdateret. Ansvar for at siden er interessant. Ansvar for at der ikke er for mange gramatikse fejl. Ansvar for...
Jo mere jeg tænker over det tiltaler det der "ansvar" mig egentlig ikke så meget. Men hvis resultatet af folkemængdens jubel og interesse ikke er ansvar, hvad skal det så ende med? Der er vel nærmest kun en ting det kan ende ud i:
Tak - Du der læser dette. Min dybfølte tak til dig fordi du vælger at bruge af din kostbare tid, og glæde mig med din tilstedeværelse.
Speciel tak til dig der læser dette. Jeg nævner jer ikke ved navn, i ved hvem i er. Tak.
"Jeg læses, ergo er jeg!"