JAKOB SVENDSEN

Censur

Skrevet: 17/1-2007 | Under: Løst og Fast
Ak ak.. berømmelsens grimme bagside af medaljen set i baglys. Ja! jeg har levet det søde liv efter jeg blev berømt, og ja, efter min blog blev verdens-anerkendt og gjort til en del af kultur-kanonen, er jeg blevet kimet ned med jobtilbud fra mærsk, IBM og Don Ø.
Kort sagt: efter jeg erfarede at jeg blev læst, troede jeg min lykke var gjort. Men ak, dette var blot et udtryk for ungdommens naive blåøjethed. Jeg skulle snart opleve den barske virkelighed! For bagsiden ventede lige om hjørnet (ja vel nærmest lige på den anden side), og jeg vågnede brat op til realiteternes øjne i nakken.

Min enorme succes havde bragt en strøm af spamrobotter med i sit kølvand. Og pludselig var min kommentar-funktion (Jeg vil hermed benytte lejligheden til at reklamere for min kommentar-funktion: Brug den, den er "the best man kan get" - eller er det fordi der er brugt to kander frisk fløde til at lave den? - slut på reklame - tilbage til kommentar-funktionen) den var pludselig hengivet i spamrobotters vold. Jeg så ingen anden udvej end at slukke computeren, og vente med at tage mig af det problem til en anden dag... så det gjorde jeg så.

Idag er den dag oprundet! Jeg har på diktatorisk vis censureret i kommentarene og enevældigt fjernet uønskede elementer! Jeg har med vold og magt fjernet dem fra de kommentarer som de havde besat - uden at give dem et alternativt sted at bo. Jeg har med andre ord ladet dem vide at de var uønskede i min blog.
Derefter har jeg sat en lås på kommentar-indlægs-udfyldnings-formularen, således at man nu skal skrive "EUKLID" for at kunne skrive et indlæg.

Sådan må det nødvendigvis være når alle vil have en bid af kagen/berømmelsen.
Navn [valgfrit, vises] :

Email [vises ikke] :

Website [valgfrit, vises] :

Kommentar [vises] :

For at undgå spam - skriv hvad der står i dette felt:

HA!

På billedet står der:

xhtml css copyleft rss