En lysende klar fremtid var hvad man spåede denne blog.
"Den vil bestå om tusinder af år" sagde man. Man hørte sætninger som: "Den blog er baaare fjing-diddeli-fjong, og super opdateret. Jeg læser den hver dag, så spændende er det at følge med i
" (det var mest hørt af folk som ikke selv havde så meget liv)
Men men men.. Hvordan er det da endt? Det er nu næsten en måned siden sidste indlæg. Man undres. Hvad er der sket? Er hverdagen gået i stå for denne umiskendeligt interessante blogger? Sker der intet nyt i hans liv? Har han tabt pusten/ gnisten/ glæden/ faklen/ brændet ved at skrive? Er hans øje faldet ud (det optræder jo hvert fald ikke som guest-star mere)? Er deres lejlighed den samme? Er...?
Ja spørgsmålene er mange! Og forunderligt nok er svarene lige så mangfoldige. De to mængder er faktisk lige store. Man kunne vel sige at der findes en bijektion mellem de to mængder. (Præcis den slags sætninger og externe links gør at savnet efter indlæg pludselig ikke virker så voldsomt alligevel).
Men når nu svarene og spørgsmålene har samme orden, hvorfor munder det så ikke ud i flere indlæg? Endnu et spørgsmål, og svaret findes i den sørgelige sætning ovenfor. Jeg har haft for travlt! Mine studier har fyldt mit hoved og overtaget en betragtelig del af mine tid. Grupper, deres undergrupper og afbildninger samt sortering af lister har gjort at jeg på groveste vis har forsømt min blog.
Men er det retfærdigt gjort overfor min blog?? Hvorfor er der ingen der griber ind? Og hvem tænker på børnene? Nej! Vi vil daske i bordet og lade vores stemme blive hørt! Vi vil marchere frem, med vores pande og fane højt, og vi vil...
Ok. En lille smule lang og lille smule kedelig indledning (der til sidst var ved at tage fuldstændigt overhånd) blot for at annoncere: Her kommer en kort punkt-opdelt update på hvad der rør sig i mit liv. Hvad er hot? hvad er not? Hvem er på? hvem er små? Hvad er cool, og hvad er bare en and (fugl - mest for rimets skyld)?
Barn
First things first. Jeg skal være FAR! og ja, det optager mig en del. Ikke at jeg umiddelbart kan gøre så meget fra eller til, men jeg glæder mig som/til et lille barn. I hverdagen ses det mest ved at Heidi ikke har lyst til mad, og det mad hun spiser har et lille smule kedeligt encore (om man så må sige
). Der er vel ikke så meget at sige om det punkt ud over at jeg glæder mig 
Stand up
Det var en lørdag aften, datoen var 3. Februar 2007, klokken nærmede sig 20:30. Kulminationen var nær.
Jeg var blevet inviteret (ja vel nærmest booket (lad os kalde det det bare for min selvtillids skyld)) til at lave stand up comedy på LM's gospelstævne på Johannesskolen i Hillerød. Hvordan kan det nu være? spørger du nok. Jo - Jeg fik en mail som var blevet sendt forkert, den startede: "Hej Simon! Vil du..." - Den mail skyndte jeg mig naturligvis at svare på, og så plagede jeg i så ynkværdig en grad at de trods alt mente det ville blive for pinligt at sige nej. Altså: Jeg fik lov at lave stand up den 3. Februar!
Wau.. Hvor vildt! Kan du overhovedet det? Er du overhovedet sjov? og var det overhovedet fedt? OM DET VAR FEDT?!? YEEEHAA siger jeg bare! 
8)
Det var kanon- konge- kæmpe- kodylt (ok... nu lyder du bare gammel og fesen. stop så!) - kanin- kolosalt fedt!"slap nu af - så vildt er det vel næpp.." KANIN! blev der sagt! Det var ualmindeligt fedt... for mig vel at mærke. Om publikum kunne lide det meldes der ingenting om. Men jeg kunne! Det var fantastisk at stå på scenen foran over 200 mennesker og bare fjolle!
Jeg havde samlet materiale sammen til en halv time. Jeg havde lavet intromusik og allez muligt.
Det var noget af det fedeste jeg længe har lavet! - Og nu.. nu når det hele er overstået. Hvad så nu?. Tjaa.. nu er det bare at sidde og vente på at jeg kommer til at opleve det igen. (hvem ved måske også selv gøre noget for at det kommer til at ske)
Ihh. hvor er det dog spændende det hele - ikke mindst for dig at læse om det.. eller.. well, du er her hvert fald endnu.
Der er jo sket masser af andre spændende ting. Så som gardiner, øjne, huse, berømmelse, eksamener og mere af samme skuffe.
Men som man siger: "Du skal ikke have det hele nu" (det er der vel strengt taget ikke mange der siger mere nu til dags). Så jeg vil lægge mig til at sove på det, holde dig hen i spændende åndeløs spænding og spændt give dig resten af denne sindsoprivende spændende punktopstillede (fik jeg sagt spændende) spændende update ved en senere lejlighed.
"Den vil bestå om tusinder af år" sagde man. Man hørte sætninger som: "Den blog er baaare fjing-diddeli-fjong, og super opdateret. Jeg læser den hver dag, så spændende er det at følge med i
" (det var mest hørt af folk som ikke selv havde så meget liv)Men men men.. Hvordan er det da endt? Det er nu næsten en måned siden sidste indlæg. Man undres. Hvad er der sket? Er hverdagen gået i stå for denne umiskendeligt interessante blogger? Sker der intet nyt i hans liv? Har han tabt pusten/ gnisten/ glæden/ faklen/ brændet ved at skrive? Er hans øje faldet ud (det optræder jo hvert fald ikke som guest-star mere)? Er deres lejlighed den samme? Er...?
Ja spørgsmålene er mange! Og forunderligt nok er svarene lige så mangfoldige. De to mængder er faktisk lige store. Man kunne vel sige at der findes en bijektion mellem de to mængder. (Præcis den slags sætninger og externe links gør at savnet efter indlæg pludselig ikke virker så voldsomt alligevel).
Men når nu svarene og spørgsmålene har samme orden, hvorfor munder det så ikke ud i flere indlæg? Endnu et spørgsmål, og svaret findes i den sørgelige sætning ovenfor. Jeg har haft for travlt! Mine studier har fyldt mit hoved og overtaget en betragtelig del af mine tid. Grupper, deres undergrupper og afbildninger samt sortering af lister har gjort at jeg på groveste vis har forsømt min blog.
Men er det retfærdigt gjort overfor min blog?? Hvorfor er der ingen der griber ind? Og hvem tænker på børnene? Nej! Vi vil daske i bordet og lade vores stemme blive hørt! Vi vil marchere frem, med vores pande og fane højt, og vi vil...
Ok. En lille smule lang og lille smule kedelig indledning (der til sidst var ved at tage fuldstændigt overhånd) blot for at annoncere: Her kommer en kort punkt-opdelt update på hvad der rør sig i mit liv. Hvad er hot? hvad er not? Hvem er på? hvem er små? Hvad er cool, og hvad er bare en and (fugl - mest for rimets skyld)?
Barn
First things first. Jeg skal være FAR! og ja, det optager mig en del. Ikke at jeg umiddelbart kan gøre så meget fra eller til, men jeg glæder mig som/til et lille barn. I hverdagen ses det mest ved at Heidi ikke har lyst til mad, og det mad hun spiser har et lille smule kedeligt encore (om man så må sige
). Der er vel ikke så meget at sige om det punkt ud over at jeg glæder mig Stand up
Det var en lørdag aften, datoen var 3. Februar 2007, klokken nærmede sig 20:30. Kulminationen var nær.
Jeg var blevet inviteret (ja vel nærmest booket (lad os kalde det det bare for min selvtillids skyld)) til at lave stand up comedy på LM's gospelstævne på Johannesskolen i Hillerød. Hvordan kan det nu være? spørger du nok. Jo - Jeg fik en mail som var blevet sendt forkert, den startede: "Hej Simon! Vil du..." - Den mail skyndte jeg mig naturligvis at svare på, og så plagede jeg i så ynkværdig en grad at de trods alt mente det ville blive for pinligt at sige nej. Altså: Jeg fik lov at lave stand up den 3. Februar!
Wau.. Hvor vildt! Kan du overhovedet det? Er du overhovedet sjov? og var det overhovedet fedt? OM DET VAR FEDT?!? YEEEHAA siger jeg bare!
8)
Det var kanon- konge- kæmpe- kodylt (ok... nu lyder du bare gammel og fesen. stop så!) - kanin- kolosalt fedt!"slap nu af - så vildt er det vel næpp.." KANIN! blev der sagt! Det var ualmindeligt fedt... for mig vel at mærke. Om publikum kunne lide det meldes der ingenting om. Men jeg kunne! Det var fantastisk at stå på scenen foran over 200 mennesker og bare fjolle!
Jeg havde samlet materiale sammen til en halv time. Jeg havde lavet intromusik og allez muligt.
Det var noget af det fedeste jeg længe har lavet! - Og nu.. nu når det hele er overstået. Hvad så nu?. Tjaa.. nu er det bare at sidde og vente på at jeg kommer til at opleve det igen. (hvem ved måske også selv gøre noget for at det kommer til at ske)Ihh. hvor er det dog spændende det hele - ikke mindst for dig at læse om det.. eller.. well, du er her hvert fald endnu.
Der er jo sket masser af andre spændende ting. Så som gardiner, øjne, huse, berømmelse, eksamener og mere af samme skuffe.
Men som man siger: "Du skal ikke have det hele nu" (det er der vel strengt taget ikke mange der siger mere nu til dags). Så jeg vil lægge mig til at sove på det, holde dig hen i spændende åndeløs spænding og spændt give dig resten af denne sindsoprivende spændende punktopstillede (fik jeg sagt spændende) spændende update ved en senere lejlighed.
