Og findes en bedre måde at starte en kategori, end med et billede af centrum for kategorien? Jeg tror det ikke! Værsgo, et billede af vores barn:
Thi vi har nemlig været til scanning (ja, jeg siger vi, selvom det mest var Heidi der blev scannet - mit billede viste bare jeg havde spist noget meget mærkelig pasta med kødsovs dagen inden
)Konklusionen var, at det efter alt at dømme bliver: et barn! Og skal jeg selv sige det er jeg nok tilbøjelig til at kalde det kvalitetsarbejde! ("Fantastisk!" skrev BT. - "Mesterværk!" skrev Information. - "Lad lige mig se" skrev Jyllandsposten (de havde sendt en ret lav rapporter))
Der var hvad der skulle være af knogler i arme og ben. Nyrer var der to af, ligeledes med lunger. Hjerte var der kun ét af, men det skulle efter sigende være meget normalt, og åbenbart bestemt ikke noget man går i panik over. (fandt jeg ud af! - de er oprigtigt talt ikke meget for man trykker på de der røde hjælp knapper når man er på et hospital. Ej heller er de meget for at man åbner døren og råber: "ER DER EN LÆGE TILSTEDE???" - og jeg skal ellers hilse og sige at de vagtfolk der er på hospitalet er nogen ordentlige fætre!)
Scanningen gik (med små afbrydelser (og store beroligende piller - vidste i at de har apparater til at tvinge de piller ned i folk?)) over al forventning. Alt ved barnet så ud til at være helt perfekt (ja ja, det anede mig
)Dog blev barnets fødselsdag flyttet (det har man åbenbart lov til
) fra den tidligere annoncerede 09.08.07 (som jo ellers er en - rent talmæssigt - rigtig flot dato) til den 06.08.07. Men hvem ved - det er vist i nogle tilfælde at den dato ikke holder helt når alt kommer til kort.Én ting er hvert fald helt sikkert! - Jeg glæder mig helt utroligt meget! - Så ved du det: Jeg glæder mig til du kommer ud til os!
Nicolaj Laugesen said:
Wow! Tillykke med det! Det havde jeg slet ikke hørt om. Det er jo lige præcis sådan et endnu ikke-født barn skal se ud, siger jeg og opdager at jeg i dette øjeblik er blevet en selvudnævnt ekspert...
Onkel Mikkel said:
Det er godt nok det smukkest barn jeg nogensinde har set! Det ligner mest dig (jakob), syntes måske at den har næsen efter sin mor, men den er alligevel svær at bedømme.. hmm... smukt!
Glæder mig til at blive onkel og besøge jer hver dag! PS. hvornår kan jeg flytte ind?
jsvendsen said:
Ja, jeg må klart give jer ret! Jeres selvudnævnelser og diverse første antagelser er beretigede og fuldt ud korrekte, hvilket må være klart blot ved at betragte billedet. Det bliver ikke bedre end det! Det skulle det nu også helst være, vi bestilte trods alt den dyre version, med alt extra-udstyret og EU-godkendelserne.
Tjaa.. måske man kunne have sparet lidt nogen steder, men vi tænkte skal der være barn, så lad der være barn. Og efter alt at dømme lever firmaet op til de høje forventninger, og leverer altså et kvalitetsprodukt der svarer til prisen!
PS. Mikkel: jeg tumler lidt med en ide om en tilbygning, det skulle vist ikke være nogen problem for en handymand som mig, men indtil den står helt klar, så kan vi sagtens redde en seng op i drivhuset



