JAKOB SVENDSEN

Stilen

Skrevet: 1/8-2007 | Under: Tanker
Jeg var en drengerøv, det var stilen engang...

"hv' sker' dfo'r dig, dér?" - så nede er jeg. Jeg kan sagtens kommunikere med de unge. Og kaste håndtegn og slang i flæng. Jeg kan give "fem svin" og kalde mine homies for... well.. homies. Kaste grammatisk forkerte amerikanske sentences. I think ya'll get tha point! Jeg er down! Jeg er street! Jeg er phunque!
Fedt at jeg som 26 årig slet ikke er blevet så neder'n som de 26-årige jeg kendte da jeg var 15, for w00t.. hvor var de sygt out!!!111ononeone
Denne evne til stadig at være 2talt phat tænkte jeg at jeg ville gøre brug af for et stykke tid siden. Thi en jeg kendte blev færdig som student, han sluttede med et 11-tal i den sidste eksamen, og fik klassens højeste gennemsnit. Jeg spurgte hvad næstehøjeste gennemsnit var, og det var faktisk en karakter lavere. Jeg syntes at dette fortjente at jeg kastede nogle probs the streetcreds kind'a way så jeg sagde: "Du ved der er en nummer to men der' for langt derned"...

Han kiggede lidt mærkeligt på mig, og det gik op for mig at han ikke vidste hvad jeg snakkede om. Og på dette korte øjeblik gik jeg fra at være ung og street til at tænke "Men hvad lærer ungdommen da i skolen nu til dags?"

Det gik op for mig at jeg er blevet en af dem der siger "de unge" - og det er som regel altid i en forarget tone.
Og da jeg for et stykke tid siden gerne ville høre mit bånd med MC Einar albummet: "Arh dér" var jeg nødt til at finde min SONY walkman frem (tænk sig - jeg havde helt glemt de havde sådan en smart clips så de kan sidde i bæltet Thumbs Up )
Men vent - er al min funkyness gone?? Et sted bagerst i mit hoved hvisker en stemme:
"Nej Jakob, du er ikke længere hip. Sæt dig ned og get used to it! (og ryk ud til siden, der er mange der er på vej fremad med meget højere fart end dig - find dig til rette i krybesporet)"
Når realiteterne på måde rammer mig, er der øjensynligt kun ét at gøre, og det er at se det lige ind i øjnene, og sige:
så la' dem føle sig fed'
når de køler, jeg ved
at dét mit kølvand der køler dem ned!
Realitet har aldrig rigtigt været mig alligevel.
Word up til all tha homies! Det' min hustlerstil!

Så hvis du på et tidspunkt møder mig, og hører mig sige: "Jeg har solbriller på dét et sjovt fænomen" - vil du så ikke være venlig at - blot for min skyld - svare: "...er man tilpas cool skinner solen altid på én"
Navn [valgfrit, vises] :

Email [vises ikke] :

Website [valgfrit, vises] :

Kommentar [vises] :

For at undgå spam - skriv hvad der står i dette felt:

HA!

På billedet står der:

xhtml css copyleft rss