- Jeg er ikke en person der impulskøber - et ellers vældig fint "oilpainting on canvas - and you see the foreground is made with wax" til 1300 "danish kroner" - heller ikke selvom der er en fin hund på. Og heller ikke selvom hun ringer på min dør klokken 20 om aftenen og er en art-student from Israel. (Havde jeg været typen der havde den slags danish kroners til art, havde jeg nok snarere brugt dem hos ABANArt - lad dette være reklame!)
- Jeg er desværre heller ikke en person der er særlig god til at sige til "art-students from Israel" at jeg helt klart ikke har tænkt mig at impuls-udgifte 1300 kr lige meget hvor mange oil-paintings hun viser mig
Som jeg ser det (og da det er mig der har tasterne og jer der stiller spørgsmålene, er det vel mest naturligt at jeg anlægger det syn på sagen) bygger hele situationen på en envejs indforstået kommunikation.
Hun siger: "Jeg vil gerne vise dig nogle billeder." - Med mindre hun er sær og har ualmindeligt lidt at tage sig til, er jeg nok nødt til at forstå det indforståede: at hun har tænkt sig at komme af med nogle af hendes israelian oilpaintings, og ikke bare nyder at slæbe billeder rundt i Husum.
Således indforstået med spillereglerne, forklarer hun nu om billederne, mens jeg (som var det indøvet) oprigtigt kommenterer samme (udført som var det en smukt koreograferet ballet - alle kender deres pladser og spiller deres respektive roller).
Det næste indforståede der sker (og det er her det bliver en kende envejs) er at jeg siger et (eller flere - gerne i finurlig sammensurium) af følgende:
- "Jeg er fattig!"
- "Jeg har købt en mark, jeg beder dig have mig undskyldt"
- "Jeg kan ikke mærke mine ben"
- "Hvem er du? Og hvad laver manden?"
Fuldstændigt samme scenarie gør sig i øvrigt gældende når jeg går ned af Strøget: "Hej, må jeg lige fortælle dig lidt om muligheden for at skaffe rent vand til søde børn?" - Bemærk igen indforståetheden! Med mindre han har for lidt at tage sig til, eller.. well.. rent faktisk bekymrer sig om sine medmennesker, så vil han andet og mere end blot fortælle om vand - og lur mig om ikke dette "andet" involverer mine penge.
Klog af skade? - Næppe. Jeg lytter. Stiller spørgsmål. Siger "hmm.." og "aha..". Og til sidst er jeg nødt til at forklare det med de grimme hunde igen. Same same!
Burde indforståetheden ikke gælde begge veje?!?
Hmm.. måske burde der bare følge en advarsel med mig:
Facer said:
10 MIN AF EN FACERS LIV
"Goddag goddag - du har vel ikke lige et halvt minut til mig" (indforstået: det tager mere end et halvt minut)
(den der tier samtykker)
"Jeg kommer fra FKN og vi er en nødhjælpsorganisation der hjælper verdens allerfattigste - kender du noget til os? (indforstået: du skal sige nej, for du ved ikke mere end mig).
Bla bla bla bla bla....
Var det ikke noget du kunne tænke dig at støtte? (indforstået regel: siger du nej forfølger jeg dig halvvejs hjem, hvor du får hele talen en gang til)"
Hvis du efter "goddag goddag....bla bla" siger nej springer du bare direkte ned til pointen med at følge med dig halvvejs hjem.
Let's FACE it: Vi bor i et af verdens rigeste lande, og FN's fattigdomsgrænse lægger på 1 dollar om dagen. 1,2 mia mennesker i verden lever på eller under denne grænse. 850 mio indere (der bor 1,2 mia i Indien) lever for under 2 dollars om dagen.
Man kunne indvende: "Alting er meget billigere i Indien - jeg ville sagtens kunne leve for 14 kr om dagen i Indien"
Dog er det ikke sådan det skal regnes ud - det skal regnes ud som at du går ned i dit lokale supermarked og køber for 14 kr (eller hvad du har tilbage efter at du har betalt husleje - så du har muligvis 4 kr tilbage, så du har ikke engang råd til en liter mælk).
Det spændende ved dette regnestykke er, at det er regnet på dem der har det dobbelte af verdens fattigste mennesker.
Vi lever i et land hvor det er gratis at gå i skole - og er man over 18, får man endda penge for det (ca. 4300 udbetalt). Nogle andre steder i verden er det også gratis at gå i skole, man skal blot have skoleuniform og skolebøger.
Så hvis du er over 18 kan FKN sende 3 børn i skole for ca. 1% af din månedlige indkomst - eller give livredende nødhjælp til 14 mennesker (mad, medicin, tæpper, vand og telt) for ca 1% af din månedlige indkomst.
Så indforståede spilleregel:
Vi er født i et af verdens rigeste lande - så lad de andre passe sig selv...eller......
Benjamin said:
Nej nu må jeg slå hårdt i bordet og sige STOP...
Her går jeg og slider og slæber fra morgen og til aften. Og så skal "art student from Israel" komme og berøve mig mit leve brød... Og så i Husum OG SÅ OVEN I KØBET KL: 20 OM AFTENEN! Nej, nu stopper festen simpelthen!
Da jeg i sin tid arbejdede på et analyse institut, kan jeg godt sige jer, at ringer man til folk kl. 20, så skulle man enten ringe senere eller næste dag, for enten var det midt i maden eller midt i kl. 20 pressen.
MEN jeg tager hatten af for at hun trods alt tager intiativ til at reklamere og gøre opmærksom på sig selv. Beklageligt nok har hendes salgsmetoder og dørklokke stemmeri desværre en vis lighed med en vis gruppe af vidner. En gruppe som sjovt nok heller ikke forstår et nej, at det ikke lige er min stil, og at jeg faktisk osse er "Allergic to dogs.."
Men måske skulle jeg alligevel prøve samme fremgangs metode...
Det ville måske virke mere som en skræmme kampagne. Men det ville måske bare ha en bedre effekt.
Hvor psykopatisk kunne det ikke være hvis jeg gik rundt i Husums villa-kvarterer, fra kl 18 - 22 og præsenterede smukke illustrationer af mit hamster. Så kunne mit motto være: Mød folk hvor de er!" Og de er som regel hjemme om aftenen alligevel...
