Tidligere shows

2023

Det Burde Jeg Vide

Et show om alt det du burde vide.

Om krig, fødsler og alt derimellem.
Optaget på Bartof Station 2023

2021

Bare Stand-up

Overgiv dig til at grine, når komiker Jakob Svendsen fortæller nogle af de sjoveste historier og bedste jokes. Ingen overflødige virkemidler, bare standup i dens allermest rå og nøgne form. For målet er at få dig til at grine – og det kommer du til!

2018

Selvtillid

Komiker Jakob Svendsen ligner måske en mand med masser af selvtillid. Men skinnet bedrager – og hvad stiller man så op, hvis nogen finder ud af sandheden?

2016

Næste(n)kærlig

Et stand-up show om at være en næstekærlig fiasko.

Hvad nu hvis man kunne lave et stand-up show som gjorde os alle til bedre mennesker?
Hvad nu hvis man kunne lave et show hvor vi alle blev mere kærlige?
Hvad nu hvis man kunne lave et show hvor vi blev bedre til at fortælle folk at vi holder af dem?

Hvad nu hvis.. jeg bare kunne opnå det for mig selv?
Et show om at finde ud af: er jeg næstekærlig.. eller næsten kærlig?

2015

Kristen i krise

Stand-up showet ’Kristen i Krise’ er en personlig beretning om Jakob Svendsens opvækst og liv som kristen. Det er fortællingen om en enkelt mands oplevelser i et land som kalder sig kristent.

Jakob tager os med ind i tro og tvivl, succes og fiasko i kampen for at være et godt menneske. Gud, mirakler, Djævlen og Noah bliver blandet med (mangel på) charme og serveret på et fad af selvironi og hverdagshistorier.

Kristen i Krise fik Jakob nomineret til Årets talentpris ved Zulu Comedy Festival 2015

Andre projekter

Podcast

Alt Muligt Kreativt

En podcast om min proces i jagten på det nye projekt.
Rent kreativt har jeg ren tavle.
Kreativt er alt muligt.